Om at søge hjælp

Der kan være flere grunde til at søge hjælp hos en sexolog og psykolog. Mange mennesker rammes på et tidspunkt i livet af kriser eller problemer, som de kan have svært ved at se sig ud af, hvad enten man er et par eller individ. I sådanne situationer kan det være nødvendigt at have en professionel at tale med, som er udenforstående. Når du læser dette, er du måske i gang med at overveje dine muligheder for at søge hjælp – du har allerede taget det første skridt!

Problemer kan ikke ties ihjel. Gennem samtaler kan du blive klogere på de problemer, du kæmper med, og jeg kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad det er, der forhindrer dig i at leve dét liv, du gerne vil. Gennem de indsigter, du får i terapien, bliver det muligt for dig at forstå dine reaktioner, træffe nye valg og få det bedre.

 Terapi i praksis

I terapien er mit udgangspunkt din livshistorie, og hvordan den påvirker dig i dag. Jeg arbejder meget ud fra dine relationer, fordi samspillet med andre er afgørende for menneskets udvikling. Samtidig er det i behandlingen også vigtigt at se på, hvordan dine problemer kommer til udtryk i dit nuværende liv, og hvad der skal til, for at du kan skabe forandring.

Nogle gange kræver det kun et lille ’skub’ for at komme videre, andre gange er der behov for en længerevarende indsats. Uanset hvad står jeg klar til at hjælpe dig eller jer med at komme videre. Som psykolog og sexolog er det vigtigt for mig at skabe trygge rammer for terapien, for når vi er trygge, har vi lettere ved at skabe tillid til andre mennesker og åbne op for det, som er svært. Det forsøger jeg at gøre gennem respekt og åbenhed i forhold til det du/I kommer med samt ved at udvise varme og empati. Det er vigtigt for mig, at det enkelte menneske føler sig set og anerkendt.

Det at gå i terapi kræver mod, tålmodighed og vilje til forandring, og det kan til tider være hårdt arbejde. Uanset hvilke udfordringer, der fylder i dit eller jeres liv lige nu, så er du allerede godt i gang med at overveje dine muligheder.

 Du har taget det første skridt!

Du har taget det første skridt - jeg står klar til at hjælpe dig med at tage det næste.

Anne-Katrine Hansen • Autoriseret Psykolog og Klinisk Sexolog i Aarhus Nord   60 51 79 75  info@psklinik.dk

Denne side bruger cookies for at give dig den bedste brugeroplevelse.